
13.6K
Downloads
56
Episodes
Udblik er en personlig samtale med et menneske, der har indblik i teologiens verden og som har gjort sig tanker om tro og eksistens. Vi vil fokusere på, hvilken kobling, der er mellem teologien på den ene side og det levede liv i kirke og hverdag på den anden side. Vi vil med andre ord forsøge at forvandle indblik til udblik!
Udblik er en personlig samtale med et menneske, der har indblik i teologiens verden og som har gjort sig tanker om tro og eksistens. Vi vil fokusere på, hvilken kobling, der er mellem teologien på den ene side og det levede liv i kirke og hverdag på den anden side. Vi vil med andre ord forsøge at forvandle indblik til udblik!
Episodes

Monday Mar 09, 2026
Teknologi ændrer ikke teologi - med Michael A. Mørch
Monday Mar 09, 2026
Monday Mar 09, 2026
Kan teologien stadig være samtalepartner i en teknologisk tidsalder?
Michael Agerbo Mørch er trådt ind i en nyoprettet lektorstilling i etik og religionsfilosofi på MF – et hus, han kalder et “epicenter for dansk kirkeliv”, hvor uddannelse og kirkelige organisationer mødes.
Vi udfolder hans skifte fra systematisk teologi til et tydeligere fokus på etik og religionsfilosofi, hans ph.d.-arbejde om, hvordan teologi kan føres som en robust, rationel samtale om Gud, og hvorfor der i akademia findes mere åbning for teologiske forklaringsmodeller, end mange tror.
Samtalen kredser også om AI, transhumanisme og menneskesyn – og om Mørchs håb for MF-studerende: at forkynde Jesus som verdens frelser med frimodighed og omsorg, drevet af kirkens liv og mission.
Medvirkende: ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi Michael Agerbo Mørch
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs mere her: https://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Friday Feb 27, 2026
Teologi skal kunne bruges til noget - med Peter Søes
Friday Feb 27, 2026
Friday Feb 27, 2026
Hvad vil det egentlig sige at blive lektor – og hvorfor giver teologien først mening, når den tjener kirken?
I denne episode møder vi Peter Søes – ny lektor i systematisk teologi på MF – til en samtale om hans vej ind i teologien, hans mange år som præst, og hvorfor teologien for ham altid må tage udgangspunkt i kirkens liv og mission.
Vi taler om processen frem mod at blive lektor, om betydningen af forskning i menneskesyn og skabelsesteologi, og om hvordan erfaringerne fra præstegerningen fortsat præger hans undervisning. For Søes er teologiens opgave klar: At hjælpe kirken til at være kirke – søndag, mandag og resten af ugen.
Medvirkende: ph.d., lektor i dogmatik og centerleder for Praktisk Teologi og Religionspædagogik Peter Søes
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs mere her: https://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Friday Feb 20, 2026
Det er horisonten, der gør forskellen - med Klaus Vibe
Friday Feb 20, 2026
Friday Feb 20, 2026
Hvorfor bliver Paulus ved med at udfordre, provokere og begejstre?
I denne episode møder vi Klaus Vibe – ny lektor i Ny Testamente på MF – til en samtale om hans vej ind i teologien, hans erfaring som præst, og hvorfor akademisk fordybelse åbner teksterne i stedet for at lukke dem.
Vi taler om processen frem mod at blive lektor, om hans forskning i Filon og Paulus, og om det modige i at lade sig udfordre af bibelteksterne. Som Vibe siger: “Virkeligheden er ofte større, end vi lige forestiller os.”
Medvirkende: ph.d., lektor i ny testamente Klaus Vibe
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs mere her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Thursday Dec 18, 2025
SÆRUDGAVE: Årets teolog 2025 - med sognepræst Jakob Søe Esmarch
Thursday Dec 18, 2025
Thursday Dec 18, 2025
Hvert år kårer Menighedsfakultetet en teolog, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats. I 2025 gik prisen som Årets teolog til sognepræst i Nørrelandskirken Jakob Søe Esmarch.
I denne særudgave af MF's podcast Udblik kan du høre, hvordan det gik til, da Menighedsfakultetets formand Sune Skarsholm tog mikrofonen i kølvandet på gudstjenesten i Nørrelandskirken 1. søndag i advent og bekendtgjorde, at Jakob Søe Esmarch var Årets teolog 2025.
Efter overrækkelsen og de mange lykønskninger ved udgangsdøren satte Jakob Søe Esmarch i et interview flere ord på arbejdet med bogen "Gud, hvor jeg savner ham". Vi kommer undervejs omkring emner som sorg, håb, Jobs bog og to tilgange til teodicé-problemet.
Tidligere modtagere af prisen Årets Teolog
Siden 2005 har Menighedsfakultetet kåret Årets teolog. De seneste år har det været:
2024: sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen, Gjellerup Kirke
2023: højskoleforstander Robert Blandt, Børkop
2022: sognepræst Flemming Baatz Kristensen, Sct. Pauls Kirke, Århus
EKSTRAMATERIALE
Hvis du gerne vil se, hvordan det gik til, da Jakob fik prisen, kan du se en video fra Nørrelandskirken her: https://teologi.dk/video-jakob-soee-esmarch-er-aarets-teolog-2025/
Medvirkende: Jakob Søe Esmarch, sognepræst i Nørrelandskirken, samt Sune Skarsholm, formand for Menighedsfakultetet og sognepræst i Løsning Kirke
Vært: Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan støtte Menighedsfakultetets arbejde?
Læs mere her: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204

Thursday Dec 04, 2025
Julesalmens historie - med Kurt E. Larsen
Thursday Dec 04, 2025
Thursday Dec 04, 2025
Hvorfor synger vi julesalmer – og hvilke historier gemmer de på?
Det spørgsmål udforsker vi i denne udgave af Udblik, hvor Stefan Vase har taget turen til frilandsmuseet Hjerl Hede sammen med Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie. Samtalen folder sig ud i en autentisk kulisse, mens vi dykker ned i salmernes historie og betydning:
Først i en rekonstruktion af middelalderkirke fra 1100-tallet med farverige kalkmalerier i et ellers nøgent rum. Og siden i en præstegård fra Randers-egnen, som den så ud anno 1890.
Vi tager dig med ind i samtalen om:
- Hvorfor julen blev en stærk kirkelig fest – og hvorfor det ikke handler om sværmeri
- De ældste julesalmer og krybbetraditionen – fra pave-initiativ til folkelig sang
- Polemiske salmer: Når Brorson og Grundtvig skriver med kant
- Salmer født af sorg – og hvordan de blev til trøst for generationer
- Børnenes jul og romantikkens gennembrud: H. C. Andersen, Ingemann og juletræets symbolik
- Hvorfor “Glade jul” blev verdens mest kendte julesang – og hvordan den opstod
Til sidst ser vi på, hvad det er for nogle overordnede tendenser, som julesalmerne repræsenterer.
Optagelserne er foretaget på Hjerl Hede med tilladelse fra museet. Vi er taknemmelige for at kunne inddrage deres unikke rammer som en del af fortællingen.
Underlægningsmusikken er Silent Night, indspillet på klaver af Kevin MacLeod i 2006 (CC BY 3.0).
EKSTRAMATERIALE
I 2024 var Kurt E. Larsen og Stefan Vase på vandring i Den gamle by i Århus og gennemgik den folkelige og kirkelige julefejring. Søg efter På rejse i julens historie, der hvor du hører podcast. Eller find den her: https://teologi.dk/podcast-paa-rejse-i-julens-historie/
Medvirkende: Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie
Vært: Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan støtte Menighedsfakultetets arbejde?
Læs mere her: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204

Thursday Nov 27, 2025
Skabt i Guds billede - med Peter Søes
Thursday Nov 27, 2025
Thursday Nov 27, 2025
Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?
Det spørgsmål har optaget Peter Søes i mere end 15 år – og det er omdrejningspunktet for denne udgave af Udblik. Peter er ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Menighedsfakultetet og har netop skrevet en omfattende artikel til St Andrews Encyclopedia of Theology om emnet.
Vi tager dig med ind i samtalen om:
- Hvorfor udtrykket “skabt i Guds billede” står som en overskrift over hele Bibelens menneskesyn
- Hvad det ikke betyder – og hvorfor det er vigtigt at slå fast
- Hvordan Paulus læser 1. Mosebog kapitel 1, og hvorfor det ændrer perspektivet
- Hvilke konsekvenser det har for menneskeværd, etik og aktuelle debatter om klima og skaberværk
Til sidst får du et indblik i 2000 års teologihistorie – fra Irenæus til Luther og videre – en opfordring til at se storheden og alvoren i at være menneske samt lidt breaking news... :-)
EKSTRAMATERIALE
Læs Peter Søes’ artikel her: https://www.saet.ac.uk/Christianity/ImageofGod
I litteraturlisten til sidst i artiklen er der fremhævet 7 engelsk-sprogede bøger, hvor man kan læse mere om det med at være skabt i Guds billede.
Peter Søes har selv skrevet en artikel på dansk om at være skabt i Guds billede til MF-bladet: https://teologi.dk/wp-content/uploads/2022/09/mfbladet-juni-2019-web.pdf#page=4
Derudover kan følgende artikler med fordel læses:
Prenter, Regin. ‘Grundtvigs Syn på Mennesket’. Kirke og Kultur 53, no. 4 (1948): 209–26.
Cappelørn, Niels Jørgen. ‘Gudbilledlighed og syndefald. Aspekter af Grundtvigs og Kierkegaards menneskesyn på baggrund af Irenæus’. Grundtvig-Studier 2004 (2004): 134–78.
Medvirkende: ph.d., lektor i systematisk teologi Peter Søes
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs mere her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde: https://teologi.dk/stoet-mf
Eller giv en gave via MobilePay: 21204.

Sunday Sep 07, 2025
FESTDAG (5:5): Én have, én historie, ét håb
Sunday Sep 07, 2025
Sunday Sep 07, 2025
Hvad har Edens have, JB71 og fællesskab med hinanden at gøre?
Tidligere generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt – også kendt som “The Bible Woman” – deler en poetisk og personlig refleksion over Bibelens store fortælling. Vi hører om rødder, relationer og om, hvordan fællesskab bliver muligt, når synd bliver renset.
Bodil Skjøtt kommer blandt andet ind på:
JB71 som en ny begyndelse
Bibelen i ét ord: fællesskab
Hvorfor det hele begyndte i en have – og ender godt
Og ikke mindst på forbindelsen mellem JB71 og 1. Joh. 1, 7:
"Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd."
Optaget den 29. august 2025 ved festdagen for åbningen af JB71.
Medvirkende: teolog og tidligere generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det - og får indflydelse på MF - her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet - her: https://teologi.dk/stoet-mf
Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.

Saturday Sep 06, 2025
FESTDAG (4:5): Når troen flytter hjemmefra
Saturday Sep 06, 2025
Saturday Sep 06, 2025
Hvad sker der, når unge flytter hjemmefra – og troen skal finde nye rødder?
Professor emeritus Asger Chr. Højlund og valgmenighedspræst Pelle Kviesgaard mødes i en samtale om studietidens formative kraft, troskriser og generationsmøder. Vi hører om oprør, dogmatik og dekonstruktion – og om, hvordan man finder sin identitet i relation til andre.
Vi taler om:
At være indremissionsk før man blev kristen
Lutter-citater og bornholmere
Og hvorfor der ikke findes farlige spørgsmål
Optaget den 29. august 2025 ved festdagen for åbningen af JB71.
Medvirkende: professor emeritus Asger Chr. Højlund, valgmenighedspræst Pelle Kviesgaard og ressourcekonsulent Troels Nymann
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det - og får indflydelse på MF - her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet - her: https://teologi.dk/stoet-mf

Friday Sep 05, 2025
FESTDAG (3:5): Guds mission midt i Aarhus
Friday Sep 05, 2025
Friday Sep 05, 2025
Hvad sker der, når en bygning bliver en del af Guds store fortælling?
Sognepræst og MF-formand Sune Skarsholm deler sin begejstring og lettelse over, at JB71 blev til – og sætter det hele ind i et større perspektiv. Vi hører om Guds trofasthed, om missionens mangfoldighed og om, hvordan bygningen kan blive et kraftcenter for kirke og teologi.
Sune Skarsholm kommer blandt andet ind på:
Studenteroprør og ortodoksi
Gæstfrihed som teologisk praksis
Og hvorfor vi skal se hinandens forskellighed som en gave
Optaget den 29. august 2025 ved festdagen for åbningen af JB71.
Medvirkende: sognepræst og formand for Menighedsfakultetet Sune Skarsholm
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det - og får indflydelse på MF - her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet - her: https://teologi.dk/stoet-mf

Thursday Sep 04, 2025
FESTDAG (2:5): I værkstedet med Bibelen
Thursday Sep 04, 2025
Thursday Sep 04, 2025
Hvordan lyder Bibelen, når den får nyt sprog? Og hvorfor tager det over ti år at oversætte?
Professor Morten Hørning Jensen og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky åbner døren til redaktionslokalet, hvor teologi og litteratur mødes. Vi taler om sprogets kraft, om trampoliner og skeletdele – og om hvorfor man ikke bare kan bruge Google Translate.
Vi taler om:
Jesus som håndværker – og oliebjerget som olivenbjerg
Brødre og søstre – og inklusion i sproget
Hvorfor “legeme” måske er blevet til “krop”
Optaget den 29. august 2025 ved festdagen for åbningen af JB71.
Medvirkende: fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen, forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og professor, dr.theol. Morten Hørning Jensen
Vært: kommunikationsleder Stefan Vase.
VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs, hvordan du bliver det - og får indflydelse på MF - her: http://teologi.dk/medlem
VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet - her: https://teologi.dk/stoet-mf
